googleads
Dækbutikken.dk logo
Indkøbskurv

Der er 0 varer i kurven

arrow
Fri fragt v/køb o/500,-
Prisgaranti
Hurtig levering
Du er her: Forside »  Kundeservice » Nyheder

Stor uvidenhed om dæk

- 19/06/10
ANALYSE
I Motorsporten taler man om "det sorte guld" - dækkene der, som den eneste forbindelse mellem bil og underlag, meget ofte giver forskellen mellem de vigtige placeringer. Men privatbilister ser ikke ligesådan på dækkene.
De fleste mener, et dæk er sorte og runde, og hvad så? I Tyskland ved 35 procent af bilisterne ikke, om dækkene har mønster nok, eller om de kører på sommer- eller vinterdæk. Det konkluderer en ny rapport, som er foretaget af Kraftfahrzeug-Überwachungsorganisation, KÜS, der netop er offentliggjort i fagbladet "kfz-betrieb".
Et af spørgsmålene gik på, hvad minimum mønsterdybden er i henhold til loven. Kun to procent svarede korrekt på spørgsmålet, 1,6 millimeter eller deromkring. Ni procent svarede mellem to og fire millimeter, men de vidste ikke, hvor meget dækmønster de selv havde på bilen. 37 procent ser kun på prisen, når de skal skulle have nye dæk.
- Disse oplysninger beviser klart, at alle kampagner omkring dæk skal støttes endnu mere i fremtiden, udtaler KÜS-chefen Peter Schuler.
41 procent vil købe nye dæk hos mærkeforhandleren. 30 procent vil give billigmærket en chance, mens 38 procent vil handle hos en dækforhandler, mens 18 procent vil handle hos et uautoriseret værksted. Kun meget få bilister undersøger jævnligt dæktrykket, eller ser efter dækskader. Der er grund til at råbe vagt i gevær op til sommeren, hvor rigtig mange bilister drager på ferie med hele familien og fuld oppakning.
Også gal i Storbritannien
I Storbritannien har et uafhængigt selskab, Micheldever Tyres Services, som er den største uafhængige forhandler af dæk i landet, også givet rynker i panden hos myndighederne. Mere end 30 procent af alle biler, som på det seneste har besøgt selskabet, havde mindst et dæk, som var ulovligt slidt ned eller på anden måde farligt.
- Det er rystende, hvad folk monterer af dæk på deres biler. Ofte under lovkravet, for at spare penge, og de ved åbenbart ikke, at både de selv, deres passagerer og andre i trafikken løber en meget stor risiko for uheld, udtaler chefen for Micheldever Tyres Services.
Der kører 31 millioner biler i Storbritannien. Resultatet af rapporten konkluderer, at 9,5 millioner biler kører rundt med farlige og usikre dæk. Meget få ved, at forkert dæktryk og farlige dæk betyder øget brændstoføkonomi og meget længere bremselængde, hvis den farlige situation skulle opstå.


Tilbage til oversigten

 
Se vores store udvalg af dæk fra MichelinSe vores store udvalg af dæk fra GoodyearSe vores store udvalg af dæk fra ContinentalSe vores store udvalg af dæk fra DunlopSe vores store udvalg af dæk fra KumhoSe vores store udvalg af dæk fra MinervaSe vores store udvalg af dæk fra Falken
Se vores store udvalg af dæk fra PirelliSe vores store udvalg af dæk fra HankookSe vores store udvalg af dæk fra KleberSe vores store udvalg af dæk fra MaxxisSe vores store udvalg af dæk fra NokianSe vores store udvalg af dæk fra NankangSe vores store udvalg af dæk fra Uniroyal
   
Dækbutikken - Nordstjernevej 1, 9440 Aabybro - Tlf: +45 98 24 18 88
PERSONDATAPOLITIK
Baseret på TigerCMS - Fra Tiger Media A/S