googleads
Dækbutikken.dk logo
Indkøbskurv

Der er 0 varer i kurven

arrow
Fri fragt v/køb o/500,-
Prisgaranti
Hurtig levering
Du er her: Forside »  Kundeservice » Nyheder

Stigende politisk opbakning til vinterdæk

- 30/11/13

SIKKERHED

Netop nu plejer nattefrosten at vise tænder, og så er det tid at finde vinterdækkene frem.
En af dem, der går ind for at køre på vinterdæk, er Socialdemokraternes trafikpolitiske ordfører Rasmus Prehn:
- Jeg synes, det er det eneste rigtige at køre på vinterdæk om vinteren. Det er bedst for trafiksikkerheden, og det medvirker også til at man ikke kører fast, siger Rasmus Prehn, der betoner, at man har en kortere bremselængde, når man kører på vinterdæk frem for sommerdæk.
På spørgsmålet om man kan forestille sig, at regeringen en dag kommer med et lovgivningsinitiativ om, at man skal køre på vinterdæk under vinterlige forhold, svarer Rasmus Prehn:
- Jeg tror ikke, det er urealistisk inden for få år at få sådan et forslag frem.
Han var fremme med forslaget i påsken, hvor han mødte lidt modstand:
- Det var ikke helt så nemt, som jeg havde håbet på, men jeg tror, det begynder at hjælpe med den indsats, jeg har lagt for at overbevise mine kollegaer, siger en optimistisk Rasmus Prehn.
Tidligere på efteråret var det formanden for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF, der gav sin opbakning til at køre på vinterdæk om vinteren.
Tryghed
Hos Dækimportørforeningen er formanden Kenneth Saust tilfreds med den stigende politiske opbakning til vinterdækkene:
- Flere og flere politikere støtter aktivt op omkring brug af vinterdæk, og det er meget positivt. Med vinterdæk har man meget bedre vejgreb på sne og is, både ved igangsætning og bremsning, og så kan man godt leve med en lidt længere bremselængde på tør vej, mener Dækimportørernes førstemand.
Det er et tilbagevendende diskussionspunkt, om sommer- eller vinterdæk bremser bedst på våd vej.
- Jo lavere temperaturen er, jo mere vipper vægten til vinterdækkenes fordel, og det er det, der tæller, for det er ved de lave plusgrader og frostgrader, at man kan komme ud for ubehagelige overraskelser på morgenglatte veje, og så er det altså trygt at have vinterdæk på, fastslår Kenneth Saust.


Tilbage til oversigten

 
Se vores store udvalg af dæk fra MichelinSe vores store udvalg af dæk fra GoodyearSe vores store udvalg af dæk fra ContinentalSe vores store udvalg af dæk fra DunlopSe vores store udvalg af dæk fra KumhoSe vores store udvalg af dæk fra MinervaSe vores store udvalg af dæk fra Falken
Se vores store udvalg af dæk fra PirelliSe vores store udvalg af dæk fra HankookSe vores store udvalg af dæk fra KleberSe vores store udvalg af dæk fra MaxxisSe vores store udvalg af dæk fra NokianSe vores store udvalg af dæk fra NankangSe vores store udvalg af dæk fra Uniroyal
   
Dækbutikken - Nordstjernevej 1, 9440 Aabybro - Tlf: +45 98 24 18 88
PERSONDATAPOLITIK
Baseret på TigerCMS - Fra Tiger Media A/S