Vi påstår ikke, at vinterdæk løser alle de udfordringer, der er på vejene i disse dage, men de vil hjælpe gevaldigt og fremfor alt, så er helårsdæk i disse dage utilstrækkelige og sommerdæk burde være helt forbudt. Men hvad med dækmønster – især på de tunge køretøjer?

1,0 mm slidbane er lovens krav, men er utilstrækkeligt

Selv i disse dage, hvor sneplovene på ingen måde kan følge med, er det fuldt lovligt, at busser og lastbiler kører i sne og glat føre med mønsterdybde helt ned til 1,0 mm efter lovens bogstav.

Det er givetvis de færreste vognmænd og busselskaber, der kører dækkene helt ned på denne tid af året, men når man ser på trafikkaosset i øjeblikket, hænger stribevis af lastbiler fast på afkørsler, står på tværs af vejbaner eller ligger i grøften. Det samme er tilfældet for mange busser og samlet set skaber det kilometerlange køer og voldsomme forsinkelser for hele samfundet.

Manglende vejgreb – og forkerte dæk

Der er ingen tvivl om, at forøget dækmønster på trækkende og styrende hjul vil hjælpe gevaldigt på de tunge køretøjers evne til at sætte i gang og styre mere sikkert. I Sverige og Norge er der krav om både vinterdæk og 5,0 mm dækmønster på trækkende og styrende hjul, hvis vi skal holde os til noget der er sammenligneligt til danske forhold. Tyskland tillader 1,6 mm – ikke helt så meget, men en hel del bedre end de 1,0 mm, som er tilladt i Danmark. Ligeledes vil et krav om snefnugmærkede vinterdæk, hvor gummiet er mere smidigt end på helårs- og sommerdæk gøre en væsentlig forskel.

Manglende politisk vilje

De grønne vintre har været en kærkommen politisk argumentation til at modsætte sig en vinterdæklovgivning, men nu hvor ekstremerne raser, som tilsyneladende med klimaforandringerne kan blive hyppigere, så må det blot konstateres, at et krav om snefnugmærkede vinterdæk på minimum de tunge køretøjer, vil være et tiltag som de fleste vil mene er fornuftigt.

Pragmatisk lovgivning som i Tyskland

Er der sne, snesjap, slud eller is på vejen, så skal køretøjet være sikret med et vintergodkendt helårsdæk eller et rigtigt vinterdæk. Dette er den pragmatiske tilgang i Tyskland, som kan passe fint til danske forhold. Og vælger man at undlade de rigtige dæk til føret, så må man lade bilen stå den pågældende dag. Denne lovgivning – men med en specifik periodeafgrænsning og krav om forøget mønsterdybde i perioden, kunne fint implementeres i Danmark. 85-90 procent af personbilsbilisterne efterlever faktiske allerede de tyske regler, så det burde være rimelig simpelt at få en lovgivning på plads, så vi får hele vognparken med.

Så hermed endnu engang en opfordring til de danske politikere – lad os få sagen på plads – og forøge både mobilitet, effektivitet og trafiksikkerheden på de danske veje.