googleads
Dækbutikken.dk logo
Indkøbskurv

Der er 0 varer i kurven

arrow
Fri fragt v/køb o/500,-
Prisgaranti
Hurtig levering
Du er her: Forside »  Kundeservice » Nyheder

Vinterdækkene skal på nu!

- 23/10/08
Rim-, sne- eller isglatte veje hver anden dag i højsæsonen, påpeger Dækimportør-Foreningen. Det er ikke uden grund, når motorjournalister, bilistorganisationer og brancheorganisationer råder bilisterne til at skifte til vinterdæk nu. For selv om vi har milde vintre, så er der i hele vinterperioden fra 1. november til 31. marts alligevel en reel risiko for glatte veje hver dag. - I januar og februar ligger der kl. 7 om morgenen, når bilisterne kører hjemmefra, rim eller is på vejene hver anden dag, og der ligger sne på vejene hver tredje dag. Så vil man ikke køre på vinterdæk, bør man lade bilen stå hjemme mindst hver anden dag, hvor vejen er glat, siger Kenneth Saust, formand for Dækimportør-Foreningen. Hans udtalelse bygger på tal udarbejdet for dækimportørerne af Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. Alternativet er at køre videre på sommerdæk, som om intet er hændt, men det fungerer ikke. Et sommerdæk har to en halv gang længere bremselængde på sne end et vinterdæk. Det kan kun klare et sving med den halve fart, og ved igangsætning præsterer det kun en femtedel af vinterdækkets kraft, påpeger foreningen. - Derfor er det både mere farligt og mere ubekvemt at køre på sommerdæk. Udgiften til en blød bule er let tjent ind ved køb af fire vinterdæk, vurderer Kenneth Saust og tilføjer: - Og så har vi slet ikke talt om sikkerheden for de bløde trafikanter, når en bilist skrider ind over cykelsti og fortov. Netop nu er det højsæson for skift til vinterdæk. For nylig testede FDM i samarbejde med sin tyske søsterorganisation ADAC 37 vinterdæk og helårsdæk. Otte var ikke anbefalelsesværdige. Auto, Motor und Sport, et af verdens førende bilmagasiner, har netop testet ti vinterdæk - ét var ikke anbefalelsesværdigt. - Derfor skal man se sig godt for, når man vælger vinterdæk. Der er en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet, og holder man sig til de kendte mærker, som dækforhandleren anbefaler, kan man føle sig tryg. På FDM’s hjemmeside kan man se test af vinterdæk i de mest gængse dækstørrelser og dermed undgå de dårlige dæk, råder Kenneth Saust. Mange mener, at firehjulstrukne biler ikke behøver vinterdæk. Den myte skyder Kenneth Saust ned: - De starter bedre, men de bremser lige så dårligt som alle andre biler, påpeger han. Visse terrændæk sælges, som om de var ægte vinterdæk. Det kan man dog let gardere sig imod: - Først når der også er det lille snekrystal-symbol på dækket, kan man regne med, at det er et ægte vinterdæk, siger dækimportørernes førstemand.


Tilbage til oversigten

 
Se vores store udvalg af dæk fra MichelinSe vores store udvalg af dæk fra GoodyearSe vores store udvalg af dæk fra ContinentalSe vores store udvalg af dæk fra DunlopSe vores store udvalg af dæk fra KumhoSe vores store udvalg af dæk fra MinervaSe vores store udvalg af dæk fra Falken
Se vores store udvalg af dæk fra PirelliSe vores store udvalg af dæk fra HankookSe vores store udvalg af dæk fra KleberSe vores store udvalg af dæk fra MaxxisSe vores store udvalg af dæk fra NokianSe vores store udvalg af dæk fra NankangSe vores store udvalg af dæk fra Uniroyal
   
Dækbutikken - Nordstjernevej 1, 9440 Aabybro - Tlf: +45 98 24 18 88
PERSONDATAPOLITIK
Baseret på TigerCMS - Fra Tiger Media A/S