googleads
Dækbutikken.dk logo
Indkøbskurv

Der er 0 varer i kurven

arrow
Fri fragt v/køb o/500,-
Prisgaranti
Hurtig levering
Du er her: Forside »  Kundeservice » Nyheder

Pas på brede dæk.

- 14/04/08
Netop nu er det sæson for dækskifte. Vinterdækkene skal af, for på tørre sommerveje har vinterdæk op til 40 procent længere bremselængde og giver mere ustabil kørsel i kurver. Men selv med nye sommerdæk på sommerveje er der ting, man skal passe på. - Aquaplaning er den mest oversete ulykkesrisiko for bilisterne om sommeren. Dugfriske test foretaget af ADAC, det tyske FDM, viser, at nye, brede sommerdæk kan køre en del hurtigere gennem sving både i tørvejr og regnvejr, end smalle dæk kan. Men ligger der et højt lag vand på vejen, så har meget brede eller næsten nedslidte dæk en dårligere evne til at træde ned gennem vandlaget og få vejkontakt, end tilfældet er med smalle dæk, påpeger Kenneth Saust, dækimportørernes formand. Problemet er voksende på grund af de stadig flere tropiske regnskyl, hvor store nedbørsmængder i fem til ti minutter giver regulære oversvømmelser på danske veje. Sommeren 2007 var således den tredjevådeste nogensinde, siden Danmarks Meteorologiske Institut begyndte at måle i 1874. Nedbøren i juni 2007 var endda absolut rekord for en enkelt måned siden 1874, anfører han. - Hvis man ikke i de kritiske minutter under og efter et kraftigt regnskyl sætter farten drastisk ned og forøger afstanden til den forankørende, er man snart på Herrens eller bondemandens mark, navnlig hvis man kører på meget brede eller næsten nedslidte, men stadig lovlige dæk, siger Kenneth Saust. Lovens krav er en mønsterdybde på 1,6 millimeter overalt på dækket. Det anser Dækimportør-Foreningens formand – i øvrigt i samklang med FDM – for utilstrækkeligt: - Tre millimeter er den mønsterdybde, enhver ansvarlig bilist bør skifte sommerdækket ved, mener Kenneth Saust. De stadig kraftigere nedbørsmængder får dækimportørernes formand til at give bilisterne tre enkle råd, når det gælder sommerdæk: Kør ikke med mindre end tre millimeter mønster. Sæt farten ned til 80 km/t eller endnu lavere i kraftig regn. Og hold en meget større bremseafstand i regnvejr.


Tilbage til oversigten

 
Se vores store udvalg af dæk fra MichelinSe vores store udvalg af dæk fra GoodyearSe vores store udvalg af dæk fra ContinentalSe vores store udvalg af dæk fra DunlopSe vores store udvalg af dæk fra KumhoSe vores store udvalg af dæk fra MinervaSe vores store udvalg af dæk fra Falken
Se vores store udvalg af dæk fra PirelliSe vores store udvalg af dæk fra HankookSe vores store udvalg af dæk fra KleberSe vores store udvalg af dæk fra MaxxisSe vores store udvalg af dæk fra NokianSe vores store udvalg af dæk fra NankangSe vores store udvalg af dæk fra Uniroyal
   
Dækbutikken - Nordstjernevej 1, 9440 Aabybro - Tlf: +45 98 24 18 88
PERSONDATAPOLITIK
Baseret på TigerCMS - Fra Tiger Media A/S

Kære kunde

På grund af ekstra stor travlhed, kan leveringstiden blive forlænget .

Vi arbejder på højtryk, så du får dine varer hurtigst muligt.

Venlig hilsen

 

Jens V. Andersen
Indehaver