googleads
Dækbutikken.dk logo
Indkøbskurv

Der er 0 varer i kurven

arrow
Fri fragt v/køb o/500,-
Prisgaranti
Hurtig levering
Du er her: Forside »  Kundeservice » Nyheder

Kvindelige bilister glemmer dæktrykket

- 04/11/08
Dobbelt så mange kvinder som mænd kører med forkert dæktryk. Og to ud af tre danske bilister kører med enten for højt eller for lavt dæktryk. Det viser en ny analyse, som olie- og benzinselskabet Q8 har foretaget blandt sine kunder. Som led i en éndags-kampagne fik 300 bilister tjekket deres dæktryk gratis af Q8-personale, mens de besøgte en Q8 servicestation – og resultaterne var ikke ligefrem opløftende: Hele 77 procent af bilisterne i Q8’s analyse kørte således med forkert dæktryk. I 55 procent af tilfældene sad der en kvinde bag rattet. - Det er foruroligende høje tal, der viser, at danske bilister har meget at lære, når det gælder en vigtig detalje som at passe deres dæk, siger markedschef Søren V. Fledelius, Q8 Danmark. Vores undersøgelse blev foretaget ganske kort tid efter en landsdækkende kampagne, som den danske dækbranche og Rådet for større Dæksikkerhed gennemførte i juni. Vi havde derfor forventet væsentligt lavere tal. Men et og andet kunne tyde på, at danske bilister er temmelig ligeglade med, om de kører med korrekt dæktryk, fortsætter han. Q8 vil nu bruge erfaringerne fra dæktryks-analysen i sin fremtidige markedsføring over for danske bilister – og her især de kvindelige. Hovedbudskabet er, at "vi tænker os om for dig", og et øget fokus på information om korrekt dæktryk er et godt udgangspunkt. Kun fire procent tjekker dæktryk hver uge Q8’s analyse viser, at danske bilister tjekker deres dæktryk alt for sjældent. Trafikeksperter anbefaler, at det skal gøres mindst to gange om måneden, og optimalt er det, hvis man gør det, hver gang man tanker. Kun fire procent tjekker dæktryk hver uge, 27 procent gør det aldrig, 34 procent kontrollerer dæktryk én gang om året, og 35 procent tjekker hver måned. I gennemsnit var der 0,2 bar for lidt tryk i dækkene i forhold til den anbefalede værdi for de afprøvede bildæk.


Tilbage til oversigten

 
Se vores store udvalg af dæk fra MichelinSe vores store udvalg af dæk fra GoodyearSe vores store udvalg af dæk fra ContinentalSe vores store udvalg af dæk fra DunlopSe vores store udvalg af dæk fra KumhoSe vores store udvalg af dæk fra MinervaSe vores store udvalg af dæk fra Falken
Se vores store udvalg af dæk fra PirelliSe vores store udvalg af dæk fra HankookSe vores store udvalg af dæk fra KleberSe vores store udvalg af dæk fra MaxxisSe vores store udvalg af dæk fra NokianSe vores store udvalg af dæk fra NankangSe vores store udvalg af dæk fra Uniroyal
   
Dækbutikken - Nordstjernevej 1, 9440 Aabybro - Tlf: +45 98 24 18 88
PERSONDATAPOLITIK
Baseret på TigerCMS - Fra Tiger Media A/S